Navnet Dyret (norsk for "dyr") er et akronym for Dynamic Robot for Embodied Testing.
”Vi har vist fordelene ved at værerobotten kan konstant tilpasse sin kropsform. Vores robot viser, at dette let kan gøres med moderne teknologi, ”forklarer Tonnes Nygaard, lektor ved Institut for Datalogi ved UiO.
I Dairets tilfælde betyder omformningen af kroppen, at han regulerer benlængden. Tilpasningsmekanismen til kropsform har vist sig at være meget nyttig for robotten.
Forskere har tidligere vist, at deres robot tilpasser sigtil en række miljøer under kontrollerede indendørs forhold. Nygaard tilbragte derefter seks måneder sammen med andre ingeniører ved Commonwealth Scientific and Industrial Research Organization (CSIRO) i Australien. Hun har specialiseret sig i udendørs test af selvlærende robotter.
”Man troede tidligere, at det var for sværtnå i den virkelige verden. Ved hjælp af robotter og vores eksperimenter viste vi, at det er muligt,” forklarer Nygaard i et interview med Titan.uio.no. Resultaterne af arbejdet blev offentliggjort i tidsskriftetNature Machine Intelligence.
Ved at ændre længden på benene kan robottenautomatisk ændre kroppens form. Morfologisk adaptive robotter kan fungere i uforudsigelige miljøer og møde nye udfordringer uden at skulle redesigne deres struktur eller genopbygge hver gang de støder på noget uventet.
Det er vanskeligt for mennesker at forestille sig, hvor svært det er for en robot at flytte for eksempel fra beton til græs. Glem ikke, at en person har mange års erfaring og en hel del følelser i forhold til en robot.
Fra græs til beton: et kæmpe spring for den selvlærende robot. Kredit: Tønnes Nygaard / UiO.
”Robotten bruger kameraet til at sehvor ru terrænet er, og sensorer i benene til at bestemme, hvor hårdt overfladen er at gå, forklarer Nygaard. "Diret lærer konstant om det miljø, han går igennem, og kombineret med den viden, han har fået indendørs i et kontrolleret miljø, bruger han dette til at tilpasse sin krop."
Da Diret blev bedt om at gå på græsset, hanaldrig set græs før. Han trænede kun i grus, sand og beton. Imidlertid lærte han hurtigt at gå på australsk græs, og hvad den ideelle benlængde var. Det blev konstateret, at kortere ben giver bedre stabilitet for robotten, mens længere ben giver højere gåhastighed, hvis jorden er forudsigelig nok.
En flad græsplæne er muligvis ikke den størsteproblem, men græsset i naturen er fuld af klynger og huller, der kan fange en langbenet robot, så Dairet forkorter benene. På beton kan han trække dem ud og "løbe væk".
Robotten tilpasser sig også skader, når den rammer uforudsete forhindringer.
”Ved at bruge vores teknologi kan robottentilpasse sig et af hans ben bliver svagere eller brækker. Den kan lære at komme sig ved at halte eller reducere længden af sine tre andre ben,” siger Nygaard. Ved at lære af sine fejl og sammenbrud tilpasser Dayret sig bedre til sit miljø.
Indtil Dairet er klar til at tage alvorligtopgaver. Målet med Nygaards doktorgrad var at udvikle teknologi og finde egnede materialer og bevise, at det er muligt. Han ser dog flere potentielle anvendelser i fremtiden. For eksempel er robotten nyttig i eftersøgnings- og redningsoperationer såvel som i landbruget, hvor der er en bred vifte af vanskelige overflader og vejrforhold. Dairet hjælper også med at udforske miner, hvor folk er svære at få.
Læs mere
Fysikere har skabt en analog til et sort hul og bekræftet Hawkings teori. Hvor det fører hen?
Uranus har modtaget status som den mærkeligste planet i solsystemet. Hvorfor?
SuperCam videnskabelige instrument fra Perseverance Rover sender de første resultater til Jorden